Tour de France 2015

Tour de France 2015

Tour de France 2015 starter d. 4. Juli 2015 i Utrecht – Holland, hvor 198 ryttere starter ud med en klassisk prolog på 13,8 km.

Rytterne skal i alt igennem 21 etaper, hvor der i år kun er prologen som enkeltstart. Derudover er der på 9. etape en holdtidskørsel, som ligger lige inden den første hviledag. Der er kun 5 flade etaper, hvor 4. etape byder på lidt over 13 km. med brosten. 5 af etaperne er såkaldte bakkede etaper, som ikke helt kan gå under kategorien bjergetaper, selvom nogle af dem ser hårde ud. Bjergetaper er der 7 af, hvor 6 af dem ender på bjergtoppe.

Dagen før Tour de France 2015 starter, vil der her på siden være tips til etape vindere samt tips til Tour manager på holdet.dk

Den Gule Trøje

Favoritterne til at vinde årets udgave af Tour de France er Alberto Contador fra Tinkoff – Saxo, Chris Froome fra Team Sky, Nairo Quintana fra Movistar Team og sidste års vinder Vinsenzo Nibali fra Astana Pro Team.

På Astana holdet finder vi også danske Jakob Fuglsang, som igen i år skal agere hjælperytter for Vinsenzo Nibali. Men ligesom tidligere får Jakob en fri rolle, hvor han skal sørge for at holde sig til i klassementet. Jakob er i sit livs form og har potentiale til at køre med om en top 5 placering, men det er et hårdt felt i år, og bliver derfor en hård opgave.

Den Grønne Trøje

Favoritter til den grønne pointtrøje er Mark Cavendish fra Etixx – Quick Step, André Greipel fra Lotto – Soudal, Alexander Kristoff fra Katusha og selvfølgelig Peter Sagan fra Tinkoff – Saxo, som har vundet trøjen de sidste 3 år. En outsider til trøjen er Michael Matthews, som har forberedt sig til årets Tour, dog kun med ambitioner om at vinde en etapesejr.

Den Prikkede Trøje

Det er svært at spå hvem der vil køre efter den prikkede bjergtrøje, men da årets tour har flere potentielle klassements vindere, ser vi frem til angreb fra klassementsrytterne på samtlige bjerge, hvilket derfor kan ende med, at det bliver én af klassementsrytterne, som ender med at vinde bjergtrøjen.

Tour de France 2015

Følg Tour de France 2015 Live på LeTour’s officielle webside