15. Etape – Tour de France

15. Etape – Tour de France

15. Etape – Start kl. 13.00

Klassementet er langt fra sikret, og på 15. etape skal favoritterne være på vagt. Det kan nemt tænkes, at en Vincenzo Nibali er bagud i klassementet, og at han bliver sendt på togt her. Enten for at vinde etapen, eller hvis favoritterne kører efter etapen, hvor han kan agere hjælperytter. Hvis favoritterne kører efter sejren, kan det meget vel være, at vi ser en lille flok af favoritter, kæmpe om sejren. Her vil en rytter som Alejandro Valverde være favorit til at vinde.

En Thomas Voeckler er også et godt bud på en rytter, der kan finde på at gå med i udbrud. Det kan også være en Joaquim Rodriguez, hvis han kæmper med om bjergtrøjen. Der er en del bjergpoint på dagens etape. De ryttere der kører efter bjergtrøjen vil derfor skulle med i dagens udburd, for at sikre sig vitale point. Det er dog langt fra sikkert, at det hjælper noget. I alperne venter to afslutninger på bjergtoppe, som giver dobbelt bjergpoint til vinderne. Det er værd at nævne, at rytterne kan give sig fuldt ud på 15. etape, da den næste dag byder på en flad etape, hvorefter den anden hviledag kan give dem et velfortjent pust.

Tour Managerspil Noter

Rytterne skal over 6 bjergtoppe, hvor én rytter alene kan hente 54 point, ved at være den første over alle bjergtoppe. Den indlagte spurt giver 20,17,15,13,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1 point. Denne 15. etape er kategoriseret som en “meget svær etape”, og der gives derfor kun tilsvarende 20,17,15,13,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1 point, til de første 15 ryttere i mål.