7. Etape – Tour de France

7. Etape – Tour de France

7. Etape – Start kl. 13.15

Rytterne starter stille ud på dagens etape, som byder på moderat kuperet terræn de første 100 km. Ved 117 km topper de Côte de Capvern, som er en kategori 4 stigning på 7,7 km med 3,1% i snit. Ved 137 km ligger dagens indlagte pointspurt. Den erstattes umiddelbart efter af årets første kategori 1 stigning. Feltet rammer på 7. etape Pyrenæerne, hvor de skal over mægtige Col d’Aspin på 12 km med 6,5% i snit. Efter toppen er der 13,5 km til mål, hvoraf de 12 km er nedkørsel.

Da 7. etape ikke slutter på toppen af Col d’Aspin, forventer vi ikke at se de store favoritter til klassementet folde sig ud. I stedet vil det give muligheder for et udbrud. Se efter ryttere som Thomas Voeckler, Serge Pauwels og Tony Gallopin, som er gode til at komme med. Hvis der mod forventning bliver kørt hårdt til den fra feltet, vil det give muligheder for de ryttere, der jagter bjergtrøjen, hvor Joaquim Rodriguez er et godt bud. Vi har også et godt øje til Rui Costa, som er god til at vælge sine etapesejre, hvor denne har en typisk profil, der passer til Costa.

Tour Managerspil Noter

Der er ikke meget at hente på 7. etape i forhold til bjergpoint. Den første kategori 4 stigning giver et enkelt point til den første rytter over toppen. Kategori 1 stigningen giver point til de første 6 over toppen, som henholdsvis opnår 10,8,6,4,2,1 point. Den indlagte pointspurt giver 20,17,15,13,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1 point. Der er ikke nogen bjergpoint at hente på målstregen. I forhold til sprint point på målstregen, er det lidt usikkert hvad der gives, da regelsættet har angivet to kategoriseringer for etapen. Det er dog sikkert, at der enten køres om 30,25,22,19,17,15,13,11,9,7,6,5,4,3, 2 point eller 20,17,15,13,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1 point.