Favoritterne til 15, etape

Alle ryttere udenfor kampen om den gule trøje kan vinde…

Denne etape bliver vundet af en rytter fra et udbrud. Der skal satses lidt på dagens etape, da der formentlig kommer en del ryttere afsted i dagens udbrud, hvorved der ikke bliver point til de ryttere der kører efter den gule trøje. Det er dog meget sikkert, at vi vil se Rafal Majka og Thomas de Gendt køre med i et udbrud, da de kæmper om den prikkede bjergtrøje. Man ved aldrig med Peter Sagan, som godt kan være med på sådan en etape i forhold til at vinde sprint point, men han er så meget foran, at det ikke er nødvendigt. Rui Costa har endnu ikke vundet en etape, så han vil sikkert forsøge sig på dagens etape, da den passer perfekt til ham. Astana har endnu ikke fået noget med hjem og det kan meget vel være, at vi ser Nibali, Fuglsang, Rosa eller Sanchez i udbrud på dagens etape. Astana kunne godt sende to folk afsted.

Det er dog en etape, som kan have mange vindere, da det er en typisk mellemetape, hvor hjælperytterne får lov til at køre deres chance. Chris Anker Sørensen kunne godt komme med i udbrud igen. Michael Valgren har også tidligere nævnt, at det er en etape der passer rigtig godt til ham. Der er derfor mange kandidater til etapen. Dette er en etape, hvor der skal satses på overraskelser.