Tour Manager 2016

 Tour Manager 2016

Tour Manager 2016

Tour Manager 2016 er åbent for tilmelding

Med 50.000 kr. i startpuljen og 8 kr. ekstra pr. hold, er der lidt at spille med om i årets Tour Manager 2016. Der er præmier til de 25 bedst placerede hold, hvor 1. pladsen vinder minimum 15.000 kr. af den samlede præmiepulje.

Managerspillet er baseret på rytternes placeringer på hver enkelt etape, samt deres placeringer efter hver etape i konkurrencerne om det samlede klassement, pointtrøjen bjergtrøjen samt holdkonkurrencen. For at vinde Tour Manager 2016, skal du stille det bedste hold over 21 etaper, som dermed optjener flest point. Det gælder derfor ikke nødvendigvis om, at have hver etapes vinder, men derimod gælder det om, at vælge de ryttere, som kan placere sig godt på alle etaper. Det er dog vigtigt, at du til hver etape har en rytter, som potentielt kan vinde, som du kan vælge til kaptajn. Din kaptajn giver dobbelt op på point efter etapen.

Hvilke ryttere skal man så vælge

Som udgangspunkt skal man gå efter de ryttere, som kører efter topplaceringer i klassementet. De bedste ryttere ligger i Gruppe 1 af Tour Manager 2016 spillet. For at få en top placering i klassementet, skal rytteren kunne køre i bjerge, ligesom de skal placere sig godt på de øvrige etaper, hvilket i dette managerspil vil betyde point på alle etaper. I modsætning vil sprinterne kunne køre mange point ind på de flade sprintetaper, men i bjergene vil de få så dårlige placeringer, at de kun tjener 2 point, som er det absolut laveste der gives af point i spillet.

Det er dog vigtigt, at have mindst en rytter på sit hold, som kan køre med om topplaceringer på de flade etaper. Det er nemlig vigtigt at holde i mente, at kaptajnen giver dobbelt point. Dette ikke sagt, at du skal vælge en top sprinter til dit hold. Sprinteren skal opnå top 3 placeringer på samtlige flade etaper, samt få top point for sin samlede placering i kampen om den grønne trøje, for at kunne tjene flere point end en rytter der kører klassement.

Point for samlede placeringer

Hvis en sprinter som f.eks. Marcel Kittel vinder første etape af Tour Manager 2016, vil han mindst få 370 point, som bliver givet for en etapesejr (250 point), samt førstepladser i klassementet (60 point) og pointkonkurrencen (60 point). Hvis han samtidig er valgt som kaptajn giver han total 740 point for 1 etape. Tilsvarende vil en klassementsrytter som Chris Froome på første etape med en placering som nummer 20, kun få 72 point. Som kaptajn vil han kunne opnå 144 point. I dette tilfælde vil Marcel Kittel have 596 point at tære af i bjergene, hvor han kun vil få 2 point.

Til gengæld vil Chris Froome, så snart de kommer ind i bjergene (7. etape), begynde at tjene flere point end Kittel, da han derefter vil få top placeringer på bjergetaper samt få point for topplaceringer i klassementet og i bjergkonkurrencen på samtlige etaper inklusive de efterfølgende flade sprintetaper. Favoritten til første etape Marcel Kittel, vil formentlig allerede på 2. etape miste sin top placering i kampen om den gule trøje,men vil stadig få point for en top placering i kampen om den grønne pointtrøje, som han med en førsteplads ind i bjergene, vil kunne få 60 point for, selvom han ender langt nede i placeringerne på de enkelte bjergetaper.

Hvilken Sprinter giver flest point

Det kræver lidt hovedregning, og måske et excel ark, at forsøge at forudsige, hvilke ryttere der vil optjene flest point over alle 21 etaper. Det er vigtigt at tage højde for antallet af point, der kan opnås ved valg af den rigtige kaptajn. Men som udgangspunkt er der et sikkert valg, som alle bør vælge til sit hold; Peter Sagan. Han kører top 5 placeringer eller bedre hjem på alle de flade etaper, hvor det ikke er et udbrud der går hjem. Derudover kører han godt med på kuperede etaper og kan finde på at køre i udbrud på bjergetaper, hvor han dermed henter sprint point i indlagte spurter, som kan sikre ham den grønne pointtrøje.

Hvilken Bjergrytter giver flest point

Chris Froome er et andet bud på en rytter, som man skal have på sit hold, da han ikke giver noget fra sig, og formentlig hurtigt (9. etape) vil sætte sig på den gule trone. Forvent derfor at tjene godt med point for ham fra 7. etape og måske allerede på 2. etape, som slutter med en ok stigning, hvor klassmentsrytterne kan køre efter at vinde nogle få sekunder til hinanden. Yderligt har Froome et fantastisk Team SKY hold om sig, som vi forventer vil placere sig på førstepladsen i holdkonkurrencen efter de første bjerge (7-9 etape), hvilket betyder at Froome også vil få 20 point ekstra for den konkurrence.

I Tour Manager 2016 spillet er både Sagan og Froome placeret i gruppe 1. En gruppe som der skal vælges 2 ryttere fra til sit hold. Husk at alt kan ske i Tour de France! Chris Froome har tidligere, som favorit til at vinde, måtte udgå pga. styrt. Der kan ske uheld og sygdom, hvor andre ryttere kan slå til. Det kan derfor være en mulighed, at satse på dette og vælge andre ryttere fra gruppe 1.

De øvrige grupper

Som nævnt er det en vurderingssag om man skal vælge en sprinter eller en bjergrytter. Med Peter Sagan og Chris Froome på sit hold, vil de to ryttere blive valgt på skift til kaptajn. Det er derfor vigtigt, at mulige point en rytter kan optjene, beregnes med udgangspunkt i gennemsnitsplaceringer og dermed point, som de kan opnå over alle 21 etaper. Derudover er det en faktor, om man forventer en rytter vil kunne få ekstra point for eventuelle top 10 placeringer i det samlede klassement, i pointkonkurrencen, i bjergkonkurrencen og i holdkonkurrencen.

For ikke at sætte et hold, vil vi lade det være op til jer selv, herfra at spekulere og beregne jer frem til, hvem i tænker der skal vælges til jeres hold. I vores øvrige indlæg kan du læse mere om, hvem vi ser som favoritter til de enkelte etaper. Så bliver det lidt nemmere at lege med tallene.