Tourspillet 2016

 Tourspillet 2016

Tourspillet 2016

Tourspillet 2016 er åbent for tilmelding

Hvem kunne ikke tænke sig at vinde en Customized Python Racercykel samt 20.000 kr. i kontanter. Det er hvad vinderen af Tourspillet 2016 kan se frem til at vinde. Derudover er der i alt kontante præmier til de 50 bedste managere.

I Tourspillet 2016 gælder det om, at vælge de bedste ryttere til hver etape. Udfordringen her er, at man skal vælge sine ryttere indenfor et budget på 50.000.000 kroner. De største favoritter til hver etape koster over 10.000.000 kroner, og det vil derfor ikke være muligt, at stille et hold udelukkende med favoritter. Det er dette der gør spillet sjovt, da man derfor skal ud og finde de billige alternativer, som kun en god manager kan. Her på siden vil du kunne finde daglige guides, som vi vil bringe op til hver etape. Det er vigtigt at pointere, at der skal vælges en kaptajn til hver etape. Kaptajnen giver dobbelt op på point, og det er derfor vigtigt, at du vælger en, som er favorit til at vinde den valgte etape.

Hvad der er vigtigt i spillet

Et hold består af 9 ryttere, hvor der kan vælges mellem alle 198 ryttere, der stiller til start i Tour de France. Det gælder om at spotte de billige ryttere, som kan blande sig i top 15, da det er de første 15 pladser på etapen, som optjener værdi i spillet. Derudover giver det point, at have ryttere, som ligger placeret i top 10 i det samlede klassement. Hvis det er svært at finde en billig rytter, som kan blande sig i top 15, så kan det være smart at vælge en billig rytter, fra det hold, som man har sin kaptajn fra. Hvis din kaptajn vinder, får en 2. eller 3. plads, så vækster alle hans holdkammerater nemlig med henholdsvis 100.000, 50.000 eller 30.000.

Det vil dog være det klart bedste at få alle 9 ryttere indenfor top 15, da spillet giver en bonus til alle hold for antal ryttere man har i top 15. Det maksimale man kan opnå i bonus, for at have 9 ryttere i top 15, er 440.000 i vækst. Hvis man har 8 ryttere i top 15, giver det kun 244.000 i bonus. Det kan derfor være mere værd, at gå efter at finde 9 ryttere, som alle kan ende i top 15. Det sikre er dog, at satse på en billig rytter fra din kaptajns hold, hvor det så er vigtigt, at din kaptajn præsterer. Ellers vil du både tabe på din kaptajn og den billige holdkammerat.

Ekstra bonus værdi

Udover ovenstående er det også vigtigt at notere, at de ryttere som beholder henholdsvis den gule trøje, den grønne pointtrøje eller den prikkede bjergtrøje, efter den etape de har kørt med trøjen, vil få en bonus på henholdsvis 50.000, 25.000 og 25.000. Ligesom der gives 3.000 for hvert enkelt sprint- eller bjergpoint, som der hentes på hver etape. F.eks. vandt Peter Sagan den grønne pointtrøje i 2015, hvor han havde optjent 432 point over de 21 etaper. De point alene gav ham 1.296.000 i vækst, som kun var en del af alle de point, han optjente ved hans placeringer på etaper og i de forskellige konkurrencer.

Man kan også få minus vækst

Hvis ens ryttere kommer over 1 minut ind efter vinderen, får de minus -5.000 i vækst pr. minut de kommer efter. Hvis en rytter udgår under en etape, opnår denne rytter en vækst på minus -150.000. Hvis en rytter ikke starter en etape, opnår han en vækst på minus -100.000. Det er derfor specielt vigtigt, at ens ryttere på bjergetaper, består af bjergryttere. F.eks. vil en sprinter, der kommer 30 minutter efter vinderen, få -150.000 i vækst. Et andet scenarie er transportetaperne, som er de etaper der ligger mellem de store bjergetaper, der er det tidligere set, at et udbrud vinder med 10 minutter til feltet, som alle derfor får minus værdi.

Udover de “rene” minus værdier, som rytterne kan få ved dårlig performance, får du som manager minus værdi, for de handler du foretager dig i spillet. Når du skifter en rytter ud med en ny på dit hold, koster det 1% af den ny rytters værdi. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at finde ryttere, der kan opnå top 15 placeringer, på flere etaper i træk. Det kan være svært til de første 2 etaper af årets Tour de France, men en rytter som Peter Sagan, vil formentlig køre med om sejren på begge etaper, dog er han så dyr, at det måske kan betale sig, at have en top sprinter til 1. etape.

Hvordan man vinder Tourspillet 2016

Det vigtigste er, at vælge den rigtige kaptajn til sit hold. Hvis din kaptajn vinder, får du dobbelt op på hans point. Det giver mere end, hvis du ikke har vinderen, men får alle 9 ryttere i top 15. Derudover gælder det om, at have så mange ryttere med i top 15, men hvis det ikke kan gå op med budgettet, kan det betale sig, at vælge billige ryttere fra samme hold som din kaptajn. Det er vigtigt at holde øje med rytternes samlede placeringer i klassementet, hvor der kan være stor værdi i, at have den førerne rytter på sit hold, hvis han vil kunne køre med om en topplacering på den efterfølgende etape. Hvis du har ryttere på dit hold, som du ikke regner med kan præstere dagen efter, så udskifte dem. Det er vigtigt, at du stiller til start med det stærkeste hold til hver etape.

Dagen før hver enkelt etape, vil vi poste et indlæg med optakt, hvor vi kommer med Tips til Tourspillet 2016.